onsdag den 31. august 2011

un mes !!!

Okay, nu skal i være forberedt på et ekstra langt indlæg. Jeg har meget at fortælle - og så kan man jo sige at det er i anledning af at jeg har været her i EN MÅNED (allerede?!?!?) at jeg skriver lidt ekstra.

Der sker noget nyt for mig næsten hver dag hernede. Og her er stadig fantastisk!

Men noget der er knapt så fantastisk, er at der i øjeblikket er oprør mod presidenten og politikken her i Chile, fordi at det er sådan at hernede er folkeskolerne en værre omgang.. ja undskyld mit sprog, men lort. Børnene for intet ud af det og kan ikke komme videre på universitetet. Så hvis man vil have en god uddannelse, skal man altså frem for alt, have penge. Og det her kan i jo godt se for jer, at det skaber en ond cirkel, med at der så vil blive ved med at være fattige uden uddanelse i Chile.. Derfor protestere de unge. I sidste uge var der tre dage i skolen hvor vi ikke måtte have uniform på, fordi hvis nogle på gaden så os iført den, kunne de finde på at slå os. Og på vej hjem i skolebussen skulle gardinerne være trukket fuldstændigt for. (Det skal lige siges at jeg går på privatskole)
Jeg var ude med en veninde idag - det kan så ikke så godt ses på dette billede, men der er fyldt med mennesker
der demonstrere og i højre side var der en stor raket med et billede af statsministeren/presidenten. !!! 

Også har jeg jo også en fantastisk strandpromenade lige i nærheden af mig, og nogle veninder der elsker at løbe (ligesom mig), så lørdag morgen tog jeg med to af pigerne ned og løb ved stranden, derefter for at hoppe i havet, også løbe igen. Det var rigtig dejligt og sjoooovt! og vi har aftalt at gøre det hver lørdag eller søndag.

De to piger jeg var nede og løbe ved stranden med.

Noget jeg fuldstændig har glemt at fortælle jer om, som spiller en rigtig stor rolle i mit liv hernede, er Paola. Paola er min nanny. Ja nanny :-D hun kommer til vores hus hver dag klokken otte, så starter hun med at gøre rent og når vi så kommer hjem fra skole har hun lavet god frokost og ryddet op, skiftet lagner og støvsuget på ens værelse. Hun er her hver dag, undtagen søndag. Ja mor, du har noget at leve op til når jeg kommer hjem!!!

Og min mormor bor også i mit hus. Hun er rigtig sød og hende kan jeg godt lide at snakke med, hun minder mig om min egen mormor/farmor, så det gør mig i godt humør at være sammen med hende. Fordi jeg saaaaaavner min mormor og farmoooor!!!

Jeg har det også stadig rigtig godt med min familie. Hvis jeg har det lidt svært engang imellem med nogle ting, så er de der altid til at hjælpe mig med det samme og de er gode til at lære mig spansk..

min værtsfar oppe ved min skole
Også vil jeg gerne fortælle jer lidt om min skole. Som sagt ligger den jo et helt fantastisk sted!

Men menneskerne på skolen... åååh så søde de er :-) jeg har allerede fået en masse venner, dates og jeg ved ikke hvad. De inviterer mig med over det hele og til en masse carreter(fester)! Jeg elsker det.

Her er skolerne ikke delt op ligesom i Danmark med folkeskole, gymnasium og universitet. Her er det bare folkeskole og så universitet. Jeg synes det er sjovt at 18 årige folk går på skole med 5 årige, har fri samme tid som dem og spiser med dem.

De unge herhenne er også meget 'dybe' synes jeg. De snakker allesammen meget om litteratur, livet og politik og alt det som de unge i Danmark er lidt ligeglade med. Eller jeg går hvert fald ikke HELT VILDT meget op i det! men jeg synes det er fedt at de gør det her. ALLE spiller også en eller anden form for musik, om det så er trommer, violin, klaver eller guitar. De elsker musik hernede.

Her er lige nogle billeder fra min skole, med mine søde klassekammerater og dem fra parelleklasserne:








hehehehe, de er allesammen rigtig søde. Det er dog stadig svært at snakke med folk, da jeg stadig har rigtig svært ved det spanske. Men jeg kan mærke at jeg bliver bedre og bedre hver dag!

Også vil jeg lige sige at nu er solen endeeeelig ved at komme! De to sidste dage har været HEDE. det har været så varmt og jeg er blevet fortalt at Chile er det sted i verdenen hvor osonlaget er tyndest, derfor kan jeg bedre forstå at jeg er blevet solbrændt i ansigtet! Men hvert fald er det begyndt at blive strandvejr, så det derjligt at jeg fra imorgen af har ferie i to uger. weheee

Håber i har det skønt derhjemme i Danmark ! Jeg savner og tænker en masse på jer allesammen, sørg for at spis en ekstra lakrids og noget rugbrød for mig. (og hvis i har chancen for det, så send noget, pls!)


Simone







søndag den 21. august 2011

Legen... wait for it.... DARY

Guess what? Jeg har det stadig FANTASTISK. Jeg elsker, elsker, elsker Chile.

Jeg har simpelthen så mange planer og aftaler hele tiden, fordi alle er så søde at invitere mig med over det hele. Jeg elsker det chilenske folk og deres måde at være på. Alle er så hjælpsomme hele tiden.

Meeeeeeeeen, jeg kan dog godt mærke at lidt "culture chok" sniger sig ind på mig. Jeg kan godt have nogle timer om dagen engang imellem, hvor jeg virkelig bare er nede. Det er hårdt det med, at man ikke kan sige hvad man vil, ikke kan snakke med ens venner så meget som man nu ville, og ja. at man bare ikke kan udtrykke sig selv ordentligt overfor nogle. Derudover føler jeg mig også ekstrem dum når jeg hele tiden siger "que? que? que? que?" urgh. Det kan godt være lidt hårdt. Utrolig nok, har jeg det som om at jeg herover bliver set som 'den stille pige' hvem havde troet det kunne være muligt? haha, ej, men jeg håber de forstår at det bare er fordi jeg ikke kan snakke med dem :-)

Ellers - har jeg det amazing på alle måder.

Jeg har fået en gruppe gode venner fra klassen, og også nogle udover det.

De her to uger og tre dage jeg nu har været her, er simpelthen fløjet afsted. Helt vildt.

Nogle af de awesome ting jeg har lavet siden sidst er bl.a.:

Jeg har oplevet TRE jordskælv. Små!

I søndags holdte min søde klasse "velkommen til chile" fest for mig. Vi kørte ud til en af drengene fra klassen ved tre tiden om eftermiddagen, og så snakkede vi, spiste og hyggede os rigtig meget, og efter det tog vi videre hjem til en af pigerne fra klassen, hvor vi 'festede' (fest her er meget chill, med guitar, snak og bål osv) ekstrem hyggeligt - jeg elsker det!

Min klassseeee

Om aftenen - alle spiller åbenbart guitar herovre

Vi havde fri om mandagen - hvor jeg så brugte dagen på at shoppe med min søde tyske veninde.

Om tirsdagen skulle jeg så i skole igen. Og holy crap. Jeg var hjemme fra skole klokken HALV SEKS. Og som jeg har nævn tidligere, står jeg altså op klokken seks om morgenen. Jeg fatter slet ikke at dette er lovligt for teenagere. Puha. Puha. Puha. Jeg får helt ondt i mit hovede af bare at tænke på det. Haha.

Torsdag skulle mig og min mor ind og have lavet mit chilenske ID, så jeg kan blive en ægte chilener, meeen.... som man siger er sydamerikanerne jo sådan lidt: mañana, mañana... Og ja, det fik jeg så bevist, fordi det gik hvert fald helt galt med at få det lavet. så vi tager derind på tirsdag igen.

Fredag holdte min værtsbror afskedsfest. Han tager til amerika på fredag. Det var rigitig hyggeligt. En sjov ting her, er at til alle deres fester, er der Altid mad - selvom man kommer klokken ti om aftenen, så bliver der sat mad frem ved elleve tiden. Og det er ikke sådan gå-hjem mad ligesom i Danmark. Det er bare mad. Det synes jeg er meget sjovt - og de unge drikker heller ikke Nær så meget som derhjemme. Det er nogle rigtig hygggelige hjemme fester. Men så ahr jeg hørt at det går mere vildt for sig på diskotekerne. Nu må vi seeee :P

min brors afskedsfest


Og igår (lørdag) tog mine gode veninder fra klassen mig med til Valparisio. Byen ved siden af min. Valparisio er kendt som hippie-byen, og min by er kendt som lidt mere high-class. Tror det er lidt ligesom Christiania og København (overdrivelse). Men det var en rigtig hyggelig dag, og Valparisio er en helt fucking fuldstændig fantastisk by. Man kan tage en tur op ad bjergene, også er der bare den vildeste udsigt. Det er SÅ smukt. Jeg er i chok over alle de flotte udsigter de har herhenne.
FOR AT SE UDSIGTEN PÅ BILLEDET LIDT BEDRE, KAN I TRYKKE PÅ DET, OG DEREFTER ZOOME IND :-)
bare en af de smukke udsigter

Sådan her er hele Valparisio pyntet. Awesome.

Og idag, var jeg ude og surfe med en af mine venner fra klassen. Det var ekstrem koldt, men ekstrem fedt og billigt. Vi har aftalt at surfe hver weekend, hvilket jeg er rigtig glad for, fordi så bliver jeg heller ikke for tyk ;-) Idag da vi var ude og surfe, ser jeg lige pludselig noget der ligner en sort hund stikke hovedet op lige ved siden af mig, og så fandt jeg ud af at det var en søløve!!! Efter noget tid, fandt jeg ud af, at dem var der åbenbart rimelig mange af i det vand (harmløse). Det var såååå SEJT :-D
min ven ved stranden

Det var det for nu - jeg håber i har det godt derhjemme :-)

p.s der må altså gerne lægges kommentare til denne blog.........................

fredag den 12. august 2011

Una semana y 1 dia !!

Idag har jeg været i Chile i en uge og en dag!!  (chilensk tid)

Og jeg kan slet ikke beskrive hvor godt jeg har det, her er jo fuldstændig fantastisk!!

Chile er så anderledes end Danmark på mange punkter.

Fx I Danmark når man møder helt nye mennekser, giver man dem som regel bare hånden, men her i Chile, er det kindkys fra starten af – det skal jeg lige vænne mig til! Jeg synes dog det er ekstremt fedt, især hvis det er en sød dreng ;) haha

Og en anden ting der har ’fascineret’ mig rigtig meget, er at når man holder for rødt her i Chile, for man simpelthen gratis underholdning, fordi der kommer sådan en slags klovn og danser foran bilerne – så går hun så rundt bagefter og prøver at få penge. Det er SÅ sjovt at se!


Også til min uge:

Jeg synes selv jeg har lavet ret meget.
Mandag, tirsdag og onsdag var jeg ikke startet i skole, så hver morgen tog jeg med min bror José ind til byen og så den og oplevede en masse ting. Tirsdag købte vi bla. min skoleuniform.

Den er faktisk ikke så slem, det er høje sokker, grå kjole med en blå polo udenover og en hvid skjorte indenunder. Det værste er skoene, der ligner noget fra 1900.
Onsdag var jeg til mit første Rotary møde, det var meget hyggeligt og en af mine udvekslingsstudenter veninde fra Tyskland var der også, og det var ekstrem dejligt at endelig snakke med en, som forstår præcis hvad man gennemgår.

hahahaha min skole uniform
min anden uniform


Og i går var det min første skoledag!!! 

Min skole er fuldstændig fantastisk, den ligger oven på et bjerg, med udsigt over hele kysten og byerne Viña Del Mar og Valparísio. Jeg kan ikke lade vær med at blive chokkeret hver gang jeg går rundt på ”gangene” (det er en udendørs skole)

udsigten fra min skole (tjek baggrunden engang!!!!)


Nå, men jeg var ekstrem nervøs, eftersom jeg Aldrig har skiftet skole før..
Og herhjemme er det sådan at man skal tage skolebussen klokken syv, også er man på skolen lidt i otte. Så jeg skal altså op klokken seks hver morgen.... Weeeheee..
Allerede da vi trådte ind ad skolebussen kom folk og spurgte om alt muligt, og jeg faldt i snak med nogle piger. De kan heldigvis en smule engelsk på min skole.


Da jeg trådte ind i klassen, vidste alle allerede hvem jeg var, fordi min bror havde fortalt dem om mig. Da timen begyndte skulle jeg så op og præsentere mig selv. PÅ SPANSK. Det var puha, over min grænse :-D men det gik helt fint, og da jeg var færdig var der en dreng der sagde "Hola. Jeg hedder..... og jeg elsker dig!!!" haha.... Og derefter kom en af pigerne op til mig med en meget flot kage, hvor der stod "welcome" og så gik det ellers derudaf. Jeg blev nogenlunde afslappet hen af dagen, men hver gang vi havde frikvater var der bare SÅ mange mennesker. Og de vidste allesammen hvem jeg var og kiggede og aargh, det var lidt pinligt! haha!



Og skolen herovre er meget ligesom High Schools i USA. I sidste time var der sådan noget med elevråd. Der var åbenbart to elevråd, også skulle de argumentere for hvilken af dem man skulle stemme på dagen efter. Det var så sjovt fordi at efter deres film om hvorfor man skulle vælge dem, var der sådan noget spørgerunde, og folk råbte og skreg. Så sjovt.

Efter skole, spurgte en af min brors veninder mig om jeg ville med på McDonalds og spise frokost (ja, jeg ved godt det er usundt, men kunne ligesom ikke sige nej) og hen ad joinede en af hendes venner.

Vi havde det vildt hyggeligt og sad bare og snakkede på McDonalds i to timer eller sådan noget - og selvom jeg måske ikke lige sagde så meget, så var det bare så dejligt at være sammen med nogle nye mennesker! Efter det, tog vi ned på stranden også tog vi til en fodbold kamp på en skole. Det var en helt fantastisk første dag - og jeg tror godt folk fra min skole kan lide mig, eftersom jeg havde 30 venneanmodninger da jeg loggede på facebook om aftenen :D

I dag, var så min anden dag i skolen, og folk var ligeså søde som i går. I sidste time havde klassen købt pizza, også sad vi og spiste det også holdte folk taler om at de var glade for at jeg var kommet, men kede af at min værtsbror skal af sted til USA. Også sagde de at de holder velkommen til chile fest for mig på søndag. De er så søde!!

Men ja, det var det for denne gang, jeg skal til en fest om lidt hos en fra min klasse (tror jeg?)

Hav det godt !!

søndag den 7. august 2011

living la vida loca !!

Jeg er i Chile!!



Det er vildt underligt her og jeg bryder mig faktisk overhovedet ikke om det... Ved ikke hvordan jeg skal klare et helt år her?? 

Naaah! Her er SÅ fantastisk! Jeg har det så godt!

Efter en lang flyvetur i fredags med otte af de andre danskere kom vi til Santiago, og det første der skete var at jeg blev mødt med kindkys og kram fra min søde distrikts counsellor Leonel og en anden Rotarianer. Jeg kan sige jer, at det er rigtigt når de siger at sydamerikanere er åbne, søde og sjove!


Danskerne i lufthavnen
I lufthavnen mødte vi så studenterne fra de andre lande, som også skal være i vores distrikt i Chile også tog vi en bus ud til Valparisío, hvor vi skulle bo på hotel indtil søndag.

Busturen på vej derhen, var så sygt! Der er bjerge OVERALT! Og da vi kørte i bussen, var solen ved at gå ned-agtig, så det gav et rødt skær over hele himlen, og af alle de ting jeg nogensinde har set, var det virkelig noget af det aller smukkeste.

Med hensyn til hotellet, havde jeg hørt så meget om at Chile skulle være rimelig primitivt, så jeg havde slet ikke høje forventninger til maden, hotellet eller andet... Men der tog jeg da godt nok fejl! Vi boede på et fem stjernet hotel med tre retters mad hver dag og de tog os med ud og spise på et slags slot og en bådtur og jeg ved ikke hvad.. Fuldstændig overdrevet!

Vores udsigt fra hotel vinduet
Jeg boede forresten på værelse med en pige fra Finland, som bor tyve minutter fra mig.



Noget meget anderledes ved de her rotarianere og dem der hjemme, er at selvom de er igang med en vigtig fremlæggelse eller sidder og spiser, hvis så deres telefon ringer, så tager de den ligemeget hvad, og de snakker ikke just lavt! Det cool at de er så layd back.

Om lørdagen tog vi så en gå-tur rundt i byen og det er altså Meget anderledes end at gå rundt i Ishøjs gader!

For det første: Dem der kører i bil, er fuldstændig ligeglade med om de kører andre over, hvis der er grønt lys, så er det speederen i bund, no matter what.

Andet: Der er herreløse hunde over det hele. Det troede jeg slet ikke fandtes. Men de er simpelthen overt alt. De gør ikke noget, så det jo okay. Men det underligt.

Herreløs hund


Tredje: Folk kigger rimelig meget på en,.I vores første bus tur, var der en mand der filmede os Hele vejen. Mega underligt - eller, ikke når man tænker på at vi nok er 1 ud af 1000 med blå øjne.

Andet sjovt der også skete på den bustur (som er ekstremt sydamerikansk) var at folk klappede og dansede og sang i selve bussen - selvom de ikke kendte hinanden - det var sådan en sjov oplevelse, i forhold til i Danmark, hvor folk nærmest ikke engang tør at kigge på hinanden.

Fjerde: På et tidspunkt kan vi høre en hel masse musik, og da vi kommer tættere på viser det sig at der er en slags "kom sammen", hvor folk der har lyst bare tager ind til byen med deres instrumenter og spiller og danser. Det var sjovt at se!


Hvert fald var det en god weekend med alle de andre, og rotarianerne som er så søde!


Også er det jo søndag idag.. Hvilket vil sige at jeg er kommet til min værtsfamilie!!!!!!!!

Og igen - intet dårligt at sige - alt er så fantastisk :D min værtsfamilie er også helt vildt søde. Min mor, far og bror snakker engelsk, men de vil kun snakke spansk til mig . Jeg synes det er godt - samtidigt også rigtig svært! Men jeg kan mærke at det hjælper, allerede otte timer efter jeg er kommet til deres hjem, kan jeg meget mere
end igår..

Deres hjem er også helt fantastisk! Og vejen jeg bor på! Omg, der er palmer, palmer og flere palmer. Og for enden af vejen (ca. 100 m) ligger der et bjerg, med sand, hvor man kan sandsurfe. Så awesome.

Mine to værtssøskende og huset!

Vejen ved huset !! SÅ NICE

En resturante lige ved mit hus, som ser rimelig cool ud


De har to katte og en sød, dejlig og blød hund!!!!

Og en ting jeg også elsker ved deres hjem, er at der er altid musik! Min far har tre guitar're og spiller sammen med nogle venner i et band, hver søndag. Det her er jo dejligt for sådan en som mig, der er afhængig af musik ;)

Hvert fald har jeg det helt fantastisk!!

tirsdag den 2. august 2011

nu det nu!!!

Oh my gooood....... Der er to dage til jeg rejser nu!!

mine følelser er så blandet - jeg er nervøs, ked af det, glad og total op og køre på samme tid.

Jeg er selvfølgelig ked af det, fordi det nu alle farvellerne kommer.. Jeg har netop idag sagt farvel til femten af mine venner, som betyder rigtig meget for mig - eksl. københavn og city2!!! Det er underligt, det med at sige farvel til ens venner. Jeg kan blive helt bims af at tænke på at, hvad hvis nu vi er vokset fra hinanden når jeg kommer hjem? Hvad hvis nu de ikke er der når jeg kommer hjem? Hvad hvis jeg ikke passer ind mere?


Jeg er også begyndt at blive lidt nervøs.... Hvordan er det mon at bo i en familie, hvor man kun kan kommunikere med halvdelen af den? Og hvordan bliver min første skoledag, når det er umuligt for mig at snakke med dem fra min klasse? Gah,

Også er jeg selvfølgelig GLAD ! Det bliver dejligt at komme lidt væk fra gode gamle Ishøj og Tåstrup, og prøve noget HELT nyt . Lære et nyt sprog og opleve en masse ting som Danmark ikke kan give mig !


Det hele er så surrealistisk lige nu, og tankerne i mit hovede kører bare rundt - alt er et stort spørgsmålstegn !

jeg er også så småt begyndt at pakke og rydde mit værelse helt op !







vi ses ! og næste gang jeg opdatere den her blog.... ER JEG I CHILE !!!