Aiiiighthaidk

Ja, overskriften beskriver egentlig lidt hvordan jeg føler for tiden. Nemlig: "fhESDKGHSDKLGHSDKGHK!!" eller noget i den retning. Jeg føler mig mere forvirret og bipolar end nogensinde. Til jer, der ikke ved det, kommer jeg jo hjem MEGET snart. Rettere sagt om tre uger og nogle dage.

På den ene side glaeder jeg mig SÅ forfaerdelig meget. Jeg taenker på at stå i lufthavnen HVER dag. Jeg taenker på mine venner, familie og naermeste i Danmark mere end nogensinde. Jeg får kriller i maven og tåre i øjnene af at taenke på at kramme jer allesammen igen!

Men på den anden side.. Argh, på den anden side, vil jeg virkelig ikke afsted. I lufthavnen kommer jeg til at braekke mit hjerte og lade den ene halvdel blive i Chile, mit andet hjem. Mine chilenske venner, har på det sidste sagt rigtig meget til mig: "Simón, eres toda una chilena ahora po!" Hvilket oversat til dansk betyder: "Simone, du er helt chilensk nu!!!" Og tro mig, der er ikke noget der gør mig gladere end at høre det. At vide, at jeg har sat mig så godt ind i en kultur og i et sprog at de kan finde på at sige det, argh! Og at nu skulle vaek fra det, og skulle "glemme" det, bliver satme svaert.

Ak ja, ellers får jeg hvert fald udnyttet min sidste tid, vil jeg mene! Siden jeg har blogget sidst, har jeg lavet rigtig meget. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal få husket det hele, men her kommer en smule.

- Chillán

- Påskeøen

- Sidste Rotary sammenkomst

- Sømands galla

- Med daddy-o

- Venner

Chillán:
Som i sikkert har fundet ud af ELSKER jeg at rejse rundt i Chile og kende forskellige steder (fordi hvem ved hvornår man får tid og mulighed for at gøre det igen??) Så i slutningen af marts, tog jeg en uge til Chillán, hvor mine to gode danske veninder også er på udveksling. Chillán er også en 'stor'by, (ikke ligeså stor som Viña) og den er rigtig hyggelig og ligger ca. 5 timer sydpå vaek fra Santiago. Det var en rigtig god uge, hvor jeg fik spist en masse pølser (Chillán er berømt for dem) og mødte op med mine venner og andre udvekslingsstudenter. (Husk nu, at i kan klikke på billedet, hvis i vil se det i større version)

Ups, gjorde vist noget lidt ulovligt, men ak ja,
dette er kirken i Chillán, den er super flot.

Påskeøen:
Og til noget af det FEDESTE jeg nogensinde har oplevet. En af de mest spaendende rejse jeg nogenside har vaeret på, nemlig til påskeøen! Vi var 16 der tog med Rotary derhen. Det tog fem timer i fly fra Santiago. Selv oppe fra flyveren var det en RIGTIG flot ø. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi boede på et eksotisk hotel, med store kakkellaker (jeg vågnede en nat af at noget løb på tvaers over mit ansigt) og friske frugter. Om dagen tog vi altid ud og så de forskellige ting, Moai'er, naturen og meget andet og om aftenen var vi ude og se forskellige danse. Jeg blev hevet op og danse på scenen alle gangene. Urgh, haha, hvorfor vaelger de altid den person der er VAERST til at danse? Men det gjorde nu ikke så meget, fordi de drenge dér fra Påskeøen, hold da helt op! (Billeder følger!) Og vi var også nogle dage på Chile's flotteste strand, AnaKena. Jeg har lavet en video her på Youtube, som i kan se, hvis i har lyst. Der er lidt af det flotte landskab og andre fjollede ting plus de laekre dansende drenge. Her: http://www.youtube.com/watch?v=DSwb27e6eTc&feature=plcp.

Sidste Rotary:
Også til noget af det sørgeligste jeg nogensinde har oplevet. Den sidste Rotary sammenkomst med udvekslingsstudenterne. Vi startede en torsdag, hvor vi var rundt i Viña og havde det sjovt. Fredag, det samme og lørdag havde vi en meget vigtig gallamiddag med alle fra Rotary i Chile, det var RIGTIG stort. Søndag, skulle vi praesentere et show som vi havde lavet for alle de gamle og til sidst... Skulle vi sige farvel. Hvert fald til alle dem der ikke boede i Viña. Det var noget af det sørgeligste jeg nogensinde har prøvet. ALLE graed, til og med drengene.. Man bliver SÅ taet med udvekslingsstudenterne, de er til sidst ligesom dine søskende. De er dem der forstår dig allerbedst. Så efter et år sammen med dem, er det godt nok svaert at skulle sige farvel, fordi mange af dem, ved man slet ikke om man får set igen. Hvert fald dem fra USA. Så ak ja, det tog lige lidt hårdt på os allesammen tror jeg...

- Sømands galla (eller hvad man skal kalde det?)
Jeg har en ven hernede der er i The Navy. En dag ringede han mig op og spurgte om jeg ville med til galla. Jeg sagde ja, men vidste ikke heeeeelt hvad det var jeg gik ind til. Det viser sig så, at de her gallafester, er nogle RIGTIG store nogle, og man skal virkelig opføre sig ordentligt og man må under INGEN omstaendigheder tage sine højhaelede af. Haha. Og for sømaendende er der også en masse regler. Hvert fald, jeg blev hentet af min ven, som var iført fuld uniform med hat og mere. Vi kørte hen til galla stedet, og virkelig, jeg har aldrig prøvet noget lignende. Min ven behandlede mig virkelig som en prinsesse. Det var rigtig spaendende, fordi sådan noget er jeg virkelig ikke vant til, hvert fald ikke i den grad. Men ja, vi spiste RIGTIG fin middag og derefter blev der danset. Det var en speciel aften, som jeg sent glemmer.

- Med daddy-o
Også ved de fleste af jer nok godt, at min far var hernede og besøge mig! Han var her i to uger, og det var rigtig hyggeligt. Vi rejste lidt rundt (Viña, Chillán, Pucón, Santiago) og jeg prøvede så godt jeg kunne at vise ham de forskellige chilenske ting! Det var underligt at se ham i starten, men efter ti minutter, var det praecis det samme.. Og efter tre dages tid, kunne vi igen blive irriteret på hinanden. Haha! Men ak ja, det var rigtig dejligt at han kom, og jeg endelig kunne saette nogen derhjemme fra en lille smule ind i hvordan det hele er hernede.

Venner:
En masse af min tid går jo med mine venner! Og det går godt :-) Jeg bliver mer og mer taet på dem for hver gang vi er sammen. Jeg elsker mine chilenske venner over alt på jorden, og jeg kommer til at savne dem så meget, som sagt. Skole er også rigtig godt, og jeg er rigtig glad for den. Så det hele er dejligt! Her er et par billeder af mig og mine venner;

 Det var 'lidt' for denne gang. Undskyld jeg har vaeret lidt doven med at opdatere, men som sagt, der sker en masse hele tiden.

Jeg faldt forresten over den her på nettet, og jeg synes personen der skriver, fanger mine følelser helt praecist, så hvis i vil vide hvordan jeg har det, kan i jo laese lidt af det!

What is exchange? 

Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything. 

Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way. 

Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.

Exchange is learning to trust. Trust people, who, at first, are only names on a piece of paper, trust that they want the best for you, that they care. Trust, that you have the strength to endure a year on your own, endure a year of being apart from everything that mattered to you before. Trust that you will have friends. Trust that everything’s going to be alright. And it is seeing this trust being justified. 

Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. How that girl is going to react when you see her again. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you. 
Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.

Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends. 

Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world. And it is music you make. With the most amazing musicians you’ve ever met. And it is site reading a thousand pages just to be part of the school band. 

Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s bugs.. and bears. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.

Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s hearing your little host brother asking where his big brother is. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s getting 5 new families. One of them being a huge group of the most awesome teenagers in the world.
It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.

Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.

Exchange is falling in love. With this amazing, wild, beautiful country. And with your home country. 

Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…

Exchange is understanding. 

Exchange is unbelievable. 

Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.

Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.

Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt. 

Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.

Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. 
And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents.

Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.

Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.

ENDNU ET INDLÆG!

Akkkkkkk for filan, synes jeg skriver det her hver gang, men HOLD NU OP hvor tide flyver afsted. Nu er der søøøøørme under fire måneder til jeg kommer hjem. Sygt.


Som sagt, går dagene her hurtigt. Jeg laver noget stort set hver dag.


Siden sidst jeg skrev er der sket en maaaaasseeee ting, så dette indlæg bliver viiiirkelig langt og fyldt med en masse billeder (i kan trykke på billedet for at zoome ind), så derfor har jeg indlagt SLEEPING BREAKS af de vigtigste overskrifter:


· Pucon 


· Argentina


· Maitencillo/Papudo


· At home/hverdagen



· Til norden


· Skole



· Det første farvel



 Pucon:
I midten af januar tog jeg til Pucon med min chilenske familie. Pucon er lidt ligesom det danske Marienlyst, vil jeg sige. På den måde at unge kommer dér for at feste, men der er samtidigt også familie familier. Der er en vild flot udsigt til en vulkan, der hedder Vulcan de Villarica. Det er så flot.
Jeg havde fem dage alene med min familie, hvor vi hyggede, tog på stranden og levede det afslappede liv. Derefter kom min veninde fra Danmark, Emilie, som også er på udvekling i Chile, men otte timer væk fra mig. Det var over et halvt år siden vi havde set hianden og det var SÅ skønt at se hende igen. Vi havde det for fedt fra starten af og fandt hurtigt en masse nye venner i Pucon. 


Vi var bl.a. ude og feste en masse, red på heste i 3 timer rundt i det flotte landsskab (igen, mig på en hest?! ja Chile har ændret mig. Hehe), vi var ude og stå på Jetski, vi var ude og se nogle Mapuche landsbyer (Mapuche er det oprindelige chilenske folk), vi var ude på en tour på søen og en masse andre fantastiske ting.  


Jeg havde det simpelthen så skønt i Pucon, det er virkelig en by der har sat sig i mit hjerte. Der er en helt speciel atmosphære. Jeg kan helt klart anbefale alle og enhver at tage dertil. 

Argentina:

Åh ja, og som om jeg ikke var heldig nok, så inviterede min dejlige familie mig med til Argentina! Jeg var så begejstret og det var så nice at stå i Argentina!

Vi startede med at tage til San Martin de Los Andes. Det var ligesom en hyggelig lille-ski by, med en masse chokolader. Vi var på en lille udflugt oppe på et bjerg, med udsigt over den flotteste sø. Det var en rigtig smuk by.

To dage efter tog vi videre til Bariloche. Aaaaah der vil jeg helt sikkert gerne hen en anden gang. Det var en lidt større by end den anden og med liiiidt bedre chokolade. Haha. Bariloche er kendt for deres Plaza, hvor der altid er Skt. Bernhards hunde. Det var så søøøødt med hundehvalpe og store Stk. Bernhards. Det satte lige lidt mere liv i det hele. Men ét billede med en hvalp, kostede 30 kr.- (hvilket er alt for dyrt) så det fik vi ikke lige gjort.

Det er svært at beskrive hvor god den her ferie med min familie egentlig var. Men den var fantastisk og jeg er så taknemmelig! Min familie skulle bare vide.... :-)

Maitencillo/Papudo:
Efter én dag eller to i Viña, blev jeg inviteret til Maitencillo/Papudo med danske Emilie og hendes familie! Så sødt af dem at invitere mig. Papudo og Maitencillo er ligesom alle andre byer i Chile FANTASTISKE!


Og oven i det havde Emilies familie lejet en overdrevet lejlighed med udsigt ud over pool, hav og en masse flotte blomster.


Vi havde nogle rigtig skønne dage med strand, pool, shopping og andet dejligt!

At home/hverdagen:
Ja, så kom jeg endelig tilbage til Viña et lille stykke tid!


Denne tid gik med at være sammen med mine chilenske venner, udvekslingsstudenter og mere. Jeg var også ude og være turist i min egen by (er der efterhånden ikke så meget tid til) og ja... I Chile er det sådan at der er nærmest faste ferie-steder. Folk rejser ikke så meget rundt i andre lande (da det er dyrt og langt væk) så de fleste har lejligheder de forskellige steder. Og ruten om sommeren er at i starten af februar er alle stort set i Pucon (der er Virkelig proppet!) og i slutningen af februar er alle i Viña!!! Da jeg ankom blev jeg helt chokeret. Det var næsten for meget. En bus tur der normalt tog mig 10 minutter, var en dag helt oppe på at tage de 35 minutter pga. trafik. SÅ mange mennesker var der!!


Så det at være hjemme var ikke helt så slemt ;-) Jeg nøøøød det og lavede noget hver dag. 

Jeg var et smut forbi Viña festivalen, hvilket er en big deal her i Chile. Det var så smukt med alle lysene og scenen var kæmpestor. Kan godt forstå det er en stor ting! For hold da op!


Også var jeg også i Fantasilandia som er Chile's Tivoli/Bonbon land i Santiago. Det var rigtig sjovt! 

Til norden:

Ja, fordi så startede den næste rejse! Hehe, jeg spilder hvert fald ikke min tid. 


Jeg tog afsted til norden af Chile med Rotary, men med et andet districkt end mit eget, så jeg kendte ikke rigtig nogle, andet end danskerne. 


Denne rejse var virkelig en af de bedste nogensinde. Aldrig har jeg oplevet noget lignenende. Og det var ikke kun stederne vi var, der gjorde det. Det var også alle de personer der var med. I slutningen af turen, var vi alle som en stor familie. Alle græd da de sagde farvel og jaaa... you know the deal. 


Nå, men vi var i byer som Vicuña, Pica, La Serena, Coquimbo, Copiapo, Iquique, San Pedro de Atacama og maaaange andre. Vi boede nærmest i vores bus og vi havde også to overnatninger i den. 


Det meste af norden var dækket af fantastisk ørken, med lamaer, pingviner, flamingoer, søløver og en masse giftige edderkopper (Åååh der var en stor en på pigernes toilet en af dagene ved camping... Godt der var en australsk pige med) 


Men ja, tjek billederne ud, de beskriver ret godt hvordan det hele var. 

Skole:
Da jeg kom hjem fra norden startede jeg i skole igen. Så ja, jeg har altså haft ferie siden d 30. november - 8. marts. Det tror jeg desværre aldrig kommer til at ske igen :-( Men så var det godt jeg nød det til det fulde.

I skolen var alt stort set det samme, andet end at jeg er rykket op til at være de ældste på skolen nu. Alle dem jeg går i klasse med er ved at blive 18 år. Jeg har en masse gode venner på min skole, og dag for dag bliver det bedre og bedre og jeg bliver bedre og bedre til at snakke spansk.

Til timerne forstår jeg dog stadig ikke så meget. Bl.a. fordi at vi Ved hvor hurtigt lærer snakker, og det er om ting jeg ikkkkeeee helt forstår (chilensk historie, religion, litteratur), fordi at det er på spansk OG fordi at det er meget mere kompliceret (da de skal starte på uni næste år og jeg kun skal op i 1. g) Men alt i alt er det dejligt og jeg elsker min skole! :-)

Det første farvel:
Hvis folk har tjekket mig på facebook, vil alle vide hvem Kiera er. Hun var nemlig min bedste veninde fra Canada hernede. Hun gik på min skole, vi hang altid ud med de samme, sov altid sammen og ja.. jeg kunne alt med hende. Desværre skulle hun kun være her i seks måneder... Så jeg måtte ud og sige farvel til hende i lufthavenen i mandags.


Det farvel hev op i mange følelser.
1. Jeg ved ikke hvornår jeg nogensinde kommer til at se hende igen. Hun har planlagt en rejse til Danmark og jeg VED at jeg også snart i fremtiden skal til Canada, men stadig.
2. Jeg fik på en måde en smule hjemve. Fordi selvfølgelig var hun pumped på at hun skulle hjem og se familie og venner og alt dette - og det fik mig bare til at savne jer derhjemme en smule og tænke på hvor dejligt det også bliver når jeg kommer hjem, MEN-
3. - Da jeg sagde farvel gik det også op for mig, at dette var kun det første farvel ud af rigtig mange, på snart meget kort tid. Det gik op for mig at det her dejlige eventyr jeg har gang i... snart er ved ende. Det gik op for mig at jeg skal sige farvel til Alle udvekslingsstudenterne, som nærmest er min familie. Det gik op for mig at jeg kun har fire måneder tilbage. Det gik op for mig, at ting vil ikke være de samme når jeg kommer her igen en anden gang.. Det gik op for mig at jeg elsker Chile og jeg overhovedet ikke er klar til at tage afsted endnu. Det gik op for mig at jeg Virkelig skal nyde de her sidste tre og en halv måned til det fuldeste fordi de kommer til at flyve afsted og inden jeg ved af det, er det mig der står der i lufthavnen og vinker farvel til det der nu er mit andet liv... puh.




Men ja jeg har det skønt! og håber i nyder alt derhjemme!


Knus fra simone.