Men som man siger: "Tiden flyver, når man har det sjovt!" og jeg har det i den grad sjovt.
Det hele er begyndt at blive meeeeeeeeget lettere! Jeg kender efterhånden min familie ok godt, (er for det meste på mit værelse, da man som udvekslingsstudent tit er rigtig træt - og jeg er ikke rigtig så meget hjemme, fordi jeg bliver hevet med en hulens masse steder af mine venner hver dag, så når jeg endelig er, så er det bare direkte op på værelset og slappe lidt af) jeg er begyndt at blive rigtig gode og tætte venner med mine venner og som det aller bedste: jeg kan efterhånden rigtig meget spansk! Lige pludselig en dag, sad jeg derhjemme også noget spansk tv, og så slog det mig lige pludselig at den her film jeg så, rent faktisk var på spansk! Og efter dét, er det bare kørt rigtig godt derudaf. Jeg forstår så meget og kan skrive endnu mere! Det eneste der er svært, er at snakke. Jeg føler mig som en i.d.i.o.t når jeg udtaler ordene og føler det giver nada mening. Men jeg prøver mere og mere for hver dag.
Og noget jeg har glemt at fortælle jer om, er at spansk i Chile, er altså anderledes end spansk i Spanien. For eksempel sad jeg med min far en af de første dage jeg var i Chile, jeg sad med min spansk mappe og han sad og kiggede lidt i den. Mange gange måtte han spørge: "Hvad er det her? Det hedder det altså ikke på chilensk" Så ja - her er også bare nogle små eksempler:
Cómo estás?(Hvordan går det?) = Como taaaai?
Entiendo?(Forstår du?) = Cachai?
Novio(Kæreste) = Pololo
No importa(Ligemeget) = Filo
Også bander de også rigtig meget! Tror det er lidt ligesom at (compare?) jysk og københavnsk - jyderne bander da også en del mere end københavnerne, gør de ikke? Hvert fald er de tre allervigtiste ord man skal kunne hvis man kommer til Chile: weon, wea, weona. Hvilket egentlig bare betyder røvhul(mandlig), ting, røvhul(feminin). De siger det simpelthen efter ALLE deres sætninger stort set. Hvert fald weon. Wea bruger de bare om alting. Derfor bliver jeg nogengange lidt forvirret når min veninde pejer et sted og siger "pasa mi la wea?" og jeg kigger frustreret og ander ikke hvad hun snakker om.
jeg været i skole, hvor vi den ene af dagene skulle skære et ko-øje op. Iiiiih hvor var det lækkert. Sådan noget har jeg aldrig prøvet i Danmark før - og ærlig talt, er jeg måske lidt glad for det. Jeg havde det hvert fald ikke så godt efter den time, så jeg er kommet til den konklusion at jeg hvert fald aldrig skal være læge. og overhovedet ikke øjenlæge. Men det var en sjov "oplevelse".
jeg fik den lækre og kæmpe kittel eller hvad det hedder hihi så lækker jeg altid er altså |
kathrin, min counsellor, mig og en mand som jeg ikke ved hvad er til mig, men han hjælper mig meget med alt. Min Rotaryklub er fantastisk. |
Fredag skete der så det fantastiske at min dejlige danske ven Gustav kom og besøgte mig! Han er selv på udveksling i Chile, bare i en by kaldt San Felipe.. Det var ekstrem godt at se ham igen og vi har haft det såååå sjovt!
Når man er en dansker i Chile, får man meget opmærksomhed. Når man er to får man ekstra meget. Så heldet har været rigtig meget med os. Jeg tror ikke det er alle der kan sige at de har fået to gratis kaffer fra Starbucks, gratis lift hen til en veninde, komme ind stort set gratis alle steder hvor det koster penge, fået taget billeder af en og jaaaaaa....åha en weekend.
Fredag tog jeg så ind og hentede ham, vi tog hjem og efter noget tid herhjemme tog vi videre hjem til en af mine veninder hvor vi hørte musik og havde det sjovt og hvor vi så derefter tog til "CANTAR SS.CC!" nu tænker i sikkert, hvad er dette? Jo, ser i, det er en 'festival' der er på min skole - den starter klokken seks med at der går forskellige bands fra skolen op på scenen og så sidder der nogle dommere og dømmer dem, derefter er der selvfølgelig et band der vinder og bagefter er der så party!
I år kom den kendte chilenske sanger Chico Truijllo (han er for nice, og jeg anbefaler jer allesammen at høre 'denne her' sang) og derefter kom to raeggaeton sangere på. Jeg elsker raggaeton og det er noget af det der bliver spillet mest af hernede - man får simpelthen altid bare lyst til at gribe en dreng og begive sig ud i og danse! 'det her' var dem der var dér og spille raggaeton. Også til sidst kom der en DJ på scenen og spillede almindelig engelsk dansemusik. Det var en for fed oplevelse og vi havde det rigtig sjovt! Og udsigten fra skolen var fantastisk om aftenen!
Og lørdag tog jeg Gustav med ud og se Viña og Valparisio. Vi havde det mega hyggeligt og tog ud igen om aftenen for at feeeeste!! (som sædvanligt)
Og søndag var vi til rotary sammenkomst med alle dem der bor tættest på Viña og spise og snakke med de andre. Det er altid mega fedt at være sammen med udvekslingsstudenter, fordi de er de eneste der virkelig kan sætte sig ind i hvad du gennemgår og føler.
Bagefter det tog vi en tur i hestevogn. Ja, en tur i hestevogn og derefter sad vi bare på stranden, chillede og spillede ukulele.
jeg lever livet <3 |
Og som jeg sad der på stranden, kunne jeg virkelig ikke lade vær med at tænke på... Hold kæft hvor er jeg egentlig bare en af verdens heldigste piger... Jeg har virkelig den bedste mor og far derhjemme i Danmark, det med at de i det hele taget gider at give mig den her tur, tør at lade tage mig på den og bare alt. Jeg er så taknemmelig og jeg.. jeg... jeg... jeg er bare så overdrevet lykkelig og glad.
^ Det er jeg altså så også i Danmark skal det lige siges!! Men her er også bare dejligt og det er ikke alle der er så heldige som mig at kunne komme på sådan en tur, så jeg vil bare lige udtrykke min lykkelighed!
Det var alt for den her gang!
Savner jer allesammen og P.S: nu ved jeg jo at der helt bestemt er en masse af jer som sidder og brænder inde med at i vil sende mig en dejlig stor pakke med en omgang lakridser mm. og jeg vil bare lige advare jer om at det tager over en måneds tid for pakkerne at komme. Man er jo i Sydamerika. Så send i god tid. Ha ha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar