fredag den 23. september 2011

MIERDA - tiden flyyyyver

Åh gud, kan i tro det? Allerede syv uger i det her dejlige land! Jeg kan slet ikke forstå hvordan tiden kan gå såååå hurtigt! Når jeg sidder og kigger tilbage på mit første indlæg i Chile, er det som om jeg sad og skrev det igår.
Nu er det jo noget tid siden jeg har opdateret sidst og der er sket en masssseeeee.

Jeg har jo haft to ugers ferie - og ja... De blev brugt fornuftigt vil jeg mene!



I weekenderne har jeg festet for det meste. Fest fest fest fest, åååha i kan tro det er noget for mig! Og diskotekerne hernede er helt fantastiske! Jeg var på et diskotek, der lå ovenpå et "bjerg" ud til vandet og inde ved dansegulvet er der så de her store vinduer, så man kunne se hele kysten og månen og åååååaaaahhh det var noget af det smukkeste!

Så har jeg også været til endnu et Rotary-møde. Vi får vildt god mad, så mig og min udvekslingsstudent veninde Kathrin fra Tyskland, elsker at være der (i ved jo hvor glad jeg er for mad. Ha ha) Min "hjælper" eller hvad man kan kalde ham der kigger efter alle os inbounds i Chile, kørte mig hjem fra mødet, og på vej i bilen sagde han noget til mig, som varmede mit hjerte rigtig meget. Nemlig at han mente at jeg var en af dem der klarede sig bedst her i Chile, og at jeg fra starten af virkede meget independent (kan simpelthen ikk huske hvad det hedder på dansk) og som en pige der hvilede i sig selv. Tænk at noget en person bare sådan siger, kan sætte sig så godt fast. Jeg har tænkt over det lige siden ogbliver glad hver gang jeg kan høre ham sige det inde i mit hovede. Men ja, han har hvert fald ret i det med at jeg klare mig godt!

I min ferie blev jeg inviteret af nogle venner fra min parellelklasse til Olmue. Olmue er en by i Viña og det er her der siges at være et af de bedste klimaer.
Jeg var en smule nervøs, da jeg kun kendte to af dem der var der, og vi var 16 unge mennesker. Meeeen som det altid ender med at være, gik det godt!! Vi sov dér, og huset... Åha. Huset. Huset var fantastisk! Det var kæmpe-stort og med en have der siger spar-tre med bålsted, trampolin og swimmingpool - så i kan godt regne jer til at vi havde det rigtig sjovt. Om aftenen sad vi ved bålet og chillede, spillede guitar og sang, og pludselig kan jeg bare mærke at min havestol begyndte at bevæge sig helt vildt. Jeg blev fuldstændig forvirret og kiggede på min ven, som råbte: TEMBLOOOOOORRRRR!!! (hvilket betyder jordskælv). Det virkede som om at det varede fem minutter, men dagen efter fandt vi ud af at det kun varede 40 sekunder. Som jeg skrev i et andet af mit indlæg, så har jeg oplevet jordskælv før her, men det som jeg troede var jordskælv, er i virkeligheden kun større jordrystelser. Den her gang, var det et ægte jordskælv! Folk blev også lidt bekymret og ringede rundt til deres forældre (fordi i Viña er jordskælvene værre end i Olmue, og i Olmue var det slemt). Men heldigvis var alle okay :-) Det var hvert fald bare en vild oplevelse! Og mener de sagde at jordskælvet var på 7,3 eller 7,5 på richerskalaen.
Bååål og hygge i Olmue

Tomas - en af mine bedste venner hernede
(TJEK BJERGENE I BAGGUNDEN)

Hernede har jeg også nogle rigtig dejlige veninder, der elsker sushi ligeså meget som mig, så en anden af dagene i ferien, tog vi hjem til en af pigerne og lavede sushi hele aftenen og sad og spiste og snakkede til langt ud på natten.

Det vildeste jeg lavede i min ferie, var nok Red Hot Chili Peppers koncert. Jeg har altid elsket RHCP og da jeg fik afvide de spillede i Chile måtte jeg simpelthen bare med!
Så mig og syv andre venner fra skolen tog en koncert-bus til Santiago(!) på dagen og det tog omkring to timer og kostede 80 kr. frem og tilbage (transport herovre er simpelthen så billigt. Forleden tog jeg bussen fra Concón til Valparisio, det tager omkring en halv time, og det kostede intet mere en 1,5 kr. Que mierda!)  Nå, men da vi kom til Santiago, var det første jeg lagde mærke til, at man ikke kunne se nogle bjerge. Grunden til det her, er den ekstreme fourening. :-( Nå, men ellers så kom vi jo så til at vi skulle ind til selve koncerten. Og Holy.... ha ha, kender i det, hvor alt er så kaotisk og man er så meget i kaos, at man ikke kan andet end bare at dø af grin? Det gør jeg hvert fald, og jeg kom til det mange gange på den her dag! Fordi først da vi skulle ind, gjalte det altså bare om at skubbe og mase. Skubbe og mase. Skubbe og mase. Og ja. Man blev MAST!, så da vi kom ind til koncerten var der TO opvarmnings band a la 4 timer. Det var ret sjovt, fordi på billetterne stod der at de ville komme på scenen klokken otte. De kom på klokken elleve. (Meget sydamerikansk)! Og ja, da de endelig kom på, gik folk helt amok. Aldrig har jeg prøvet noget så vildt - på et tidspunkt gik jeg faktisk lidt i panik, da jeg begyndte at tænke, 'okay, hvis jeg falder nu... har jeg ingen chancer for at overleve' fordi folk stod SÅ mast, og når de kom til at synge omkvædet begyndte alle at hoppe fra side til side og åååh. Meen,, jeg kom over dét og ind i den der dø af grin fase også gik det! Det var en rigtig fed koncert med nogle dejlige venner!





Jeg var også ude og sandsurfe med min lillesøster en af dagene - det var enormt hyggeligt. Jeg kan ekstrem godt lide at være sammen med min søstre og i det hele taget min familie. Man bliver såååå glad når man føler at man 'connecter' :-P

Også har jeg ellers bare slappet af, været sammen med venner og alt det man ellers laver i en ferie - har jo haft en masse søvn der skulle indhentes!

Ja som i kan høre, har jeg det rigtig godt. Jeg kan slet ikke fatte hvor godt jeg har det. Jeg kan huske at jeg i Danmark troede at jeg ville tilbringe mine to første måneder hernede med at være hende den mærkelige dansker der ikke var nogle der ville snakke med. Men det må jeg sige - sådan er det slet ikke. Jeg har allerede fået en masse dejlige venner, som jeg allerede ved jeg kommer til at savne mere end noget andet når jeg tager afsted.

Mit spanske er også begyndt at blive Meget bedre! Jeg er begyndt at snakke mere spansk med mine venner og jeg forstår en heeeel del mere! Det er blevet meget nemmere. Yo estoy muuuy feliz :-)

Jeg kan dog stadig godt være meeeeeget forvirret rigtig tit. Det er ikke altid man opfatter alt hvad der foregår omkring en, og når folk ikke lige fortæller en hvad der sker hele tiden, ender man tit med at være helt lost.

Her på det sidste er jeg også begyndt at få en underlig følelse. Eller ikke underlig, men det er bare, den der følelse af "WOW! JEG ER I CHILE, SE MIIIIG" er ved at gå lidt væk, og nu er det mere "ja, jeg er i Chile, jeg bor her, det er mit hjem".. Jeg tror lidt selv, at det er fordi jeg føler mig så tilpas og elsker det så meget. Det er rigtig mærkeligt. Jeg betragter det virkelig bare som mit hjem nu. Mine venner. Min skole.
Det var en opdatering herfra! Jeg lever livet! Håber i gør ligeså!

Og til mine venner og resten - selvom jeg har det rigtig dejligt her, skal i vide at der går ikke en dag hvor jeg ikke sender en tanke til hver enkelt af jer <333333

Ingen kommentarer:

Send en kommentar