Begyndelsen

Søndag d. 10 april 2011

Det at være udvekslingsstudent har altid været en af mine største drømme. Lige siden min søster var ude på sit udvekslingsår, har jeg ikke kunne vente på at det skulle blive min tur. Selvfølgelig er der lige det med at man skal blive godkendt og lave en 15 siders lang ansøgning som skal accepteres. Men, som jeg havde håbet så inderligt på, fik jeg mit ønske opfyldt om at komme ud på mit eget udvekslingsår.

Jeg skal sendes ud med Rotary Taastrup. I Rotary foregår det sådan at når man skal "vælge" sit land, skal man skrive seks options ned også vælger de en af dem - hvis man er heldig, får man sin første priotet. Hvilket skete med mig.

Jeg skal til Chile!

Nu tænker i sikkert: hvorfor Chile?! Og jo, det spørgsmål har jeg allerede fået stillet en hel masse gange. Ærligt talt, så ved jeg faktisk helt præcis ikke lige hvorfor. Da jeg skulle skrive mine lande ned, vidste jeg næsten ikke engang hvor Sydamerika lå. Og jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad Chile var for noget. Men jeg tænkte glad kultur og flot natur! Derfor blev Chile min første priotet og nu det land jeg skal bo i, i et helt år.

Hvilket jeg er ekstremt glad for.

og jeg er heldig. Jeg er rigtig, rigtig heldig. Jeg har regnet ud at om 3 måneder og 22 dage sidder jeg på dette tidspunkt i Chile. Rettere sagt i Viña Del Mar, og endnu mere rettere sagt: Cóncon! Jeg fatter ikke hvor heldig jeg er, at være landet sådan et nice sted. For at læse mere om Viña Del Mar klik her og for at læse mere om Cóncon klik her .

Viña Del Mar ligger 120 km fra hovedstaden Santiago og er en af de største turistattraktioner i Chile pga.  strandende. JEG KAN IKKE VENTE.



Som de fleste andre udvekslingsstudenter, skal jeg også bo hos en værtsfamilie. Jeg fik en mail fra min kommende værtsfar i slutningen af marts, om at det var hos dem jeg skulle bo.

Jeg tror aldrig jeg har hoppet og skreget så meget i mit liv. Det var så underlig en fornemmelse at få afvide hvem det er man skal tilbringe det næste år af sit liv med.


Hvert fald, manden der skrev til mig hedder Jorge. Hans kone hedder Barbara og de har tre børn, José på 16,  Francisca på 14 og Paula på 10! José skal selv på udveksling til Amerika her til sommer, men jeg når lige at hilse på ham inden han rejser. Hele familien virker rigtig søde og interesseret. De bor meget tæt på kysten og de kan heldigvis engelsk! Så er jeg ikke helt ensom i starten, hvor jeg ikke rigtig kan noget spansk. Det altid rart.

Jeg har fået afvide at jeg skal gå på denne skole. Så vidt jeg kan se er det en meget religiøs katolsk skole og der er skoleuniform! I modsætning til mange andre teenagere, er jeg faktisk en af dem der er med på skoleuniformen. Det bliver rigtig spændende at prøve. José fortalte mig også at der går omkring 1200 elever på den her skole, hvilket er lidt af en omvæltning når man kommer fra en lille landsby skole med 250 elever.

Men ja, nu er i lidt med på hvad jeg går ind i - og jeg glæder mig rigtig meget!

Jeg skal prøve at opdatere min blog så tit så muligt når jeg er ude!

Simone